|
|
ATP HADERSLEV
________________________________________________________________________________________
Bygherre: ATP - Udbetaling Danmark
Arkitekt: Arkitema KS
Entreprenør: MT Højgaard
Øvrige: Esbensen A/S
Projektsum: 80 mio.
Udførelsesperiode: 2011
Sloth Møller har i juni 2011 vundet projektkonkurrencen om opførsel af nyt kontordomicil for ATP – Udbetaling Danmark. Konkurrencen er vundet i samarbejde med MT Højgaard, Arkitema og Esbensen Rådgivende Ingeniører.
Den nye ATP bygning tilbyder brugerne dynamiske og rige rumoplevelser i et område hvor der er udsigt til bevaringsværdige bygninger.
Bygningen er tegnet og optimeret i et afsæt af arkitektur, økonomi og energi som lever op til lavenergiklasse 2015 iht. BR10.
Der er lagt vægt på et indeklima ved en bæredygtig tankegang, og med fokus på ressourcebesparelser.
Konstruktivt er bygningen formet som en blomst med støvdragere i centrum og tre kronblade, som udgør kernen i det statiske system. I facaderne etableres der pendul-stålsøjler til bæring af bjælker for etageadskillelsen - etageadskillelsen udføres primært af af præfabrikerede huldæk. Hvor kronbladene mødes etableres der pladsstøbt dæk.
Sloth Møller varetager på denne opgave geotekniske og miljømæssige undersøgelser. Projektering af anlæg og afløb samt konstruktioner.
SYDENERGI, ESBJERG
________________________________________________________________________________________
Bygherre: Syd Energi
Arkitekt: GPP Arkitekter A/S
Entreprenør: Hoffmann
Øvrige: Esbensen A/S
Projektsum: 210 mio.
Udførelsesperiode: 2011
Sloth Møller har i dette komplekse projekt, hvor projekteringen er foregået på projektkontor hos totalentreprenøren, været en aktiv spiller helt fra konkurrencefasen til detailprojekteringen. Sloth Møller har udarbejdet anlægsdesign med placering og kotering af bygningerne på en vanskelig grund samt afvanding og dimensionering af afløbsanlæg. Ligeledes har Sloth Møller, fra ide—til detailprojekteringen, forestået arbejdet med de bærende konstruktioner, hvor specielt den runde administrationsbygning har givet udfordringer i form af lange spænd og termoaktive dæk, som blev udført af dobbeltspændte filigrandæk med indstøbte spande for reduktion af egenvægten (Airdæk). Da der er tale om et ”passivhus” har der været stor fokus på isolering og minimering af kuldebroer
HK ØSTJYLLAND
________________________________________________________________________________________
Bygherre: HK Østjylland
Arkitekt: Sahl Arkitekter
Entreprenør: Lyngby entreprise
Øvrige: Esbensen A/S
Projektsum: 50 mio.
Udførelsesperiode: 2010
Opgaven omhandler nyt kontorbyggeri på ca. 3500 m2 for HK Østjylland i Aarhus. Bygningens arkitektur med atrium og gårdhave, giver gode lysforhold i samtlige kontorer. Bygningen er indrettet så det er muligt senere at nedrive lette skillevægge mellem cellekontorene og skabe et storrumkontor med muligheder for samarbejde på tværs af afdelingerne.
Bæredygtighed:
Bygningen udføres som lavenergiklasse 2015 med velisoleret bygningskrop, solafskærmning i varme perioder ved udhæng, samt lavenergivinduer suppleret med solceller, for at minimere driftsomkostningerne.
ABENA
________________________________________________________________________________________
Bygherre: Abena A/S
Arkitekt: ZENI arkitekter
Entreprenør: MT Højgaard A/S
Øvrige: Esbensen A/S
Projektsum: 100 mio.
Udførelsesperiode: 2010
Projektering og projekteringsledelse af nyt domicil
Sloth Møller har bistået MT Højgaard A/S med projektering af af bærende konstruktioner, fundering og udensomsarealer samt projekteringsledelse af VVS, ventilation og indeklima. Bygning på ialt 7.500 m2, til ca. 200 medarbejder, besår af 3 etager, kælder/partere, stueetage og 1. sal på hver ca. 2.500 m2. Bygningen ligger ud mod den den sønderjyske motorvej.
DAHL ADVOKATFIRMA KONTORHUS
________________________________________________________________________________________
Bygherre: Dahl Advokatfirma
Arkitekt: Spacefab Aps
Entreprenør: Raunstrup A/S
Øvrige: Esbensen A/S
Projektsum: 45 mio.
Udførelsesperiode: 2009
Sloth Møller projekterer i 2008-2009 et nyt advokathus for Dahl Advokater i Viborg. Kontorhuset projekteres, så det opfylder kravene til et energiklasse 1 – hus. Husets bærende og stabiliserende del, består af betonelemtvægge, bjælker og dæk. Øvrige vægge er opbygget som lette vægge. Tagkonstruktionen er udført af ståltagelementer og kertobjælker over et stort atrium. Ved samlingsdetaljer i fundamenter og ydervægge, er anvendt fiberline i stedet for stålprofil, da varmeledningsevnen i fiberline er langt mindre, og derved mindsker kuldebroer. Sloth Møller har på projektet varetaget projektering af bærende konstruktioner og anlæg. Tilsynet med udførelsen er varetaget fra Århus, mens projekteringen er foregået i København.
FORSKERPARK SYD
________________________________________________________________________________________
Bygherre: Forskerpark Syd A/S
Arkitekt: Zeni arkitekter
Entreprenør: Fagentreprise
Øvrige: Esbensen A/S
Projektsum: 3 mio.
Udførelsesperiode: 2009
Ombygningen omfatter nyindretning af eksisterende kontorer samt nyt kontorafsnit på en indskudt etage. Den bærende konstruktion består af to store gitterdragere og letdæk. Dragerne er understøttet af eksisterende stålsøjler. Montagen af gitterdragerne var kompliceret af de smalle adgangsveje og at det skulle ske i en eksisterende kontorbygning i drift. Sloth Møller A/S har stået for projektering, byggeledelse og fagtilsyn.
HENKEL
________________________________________________________________________________________
Arkitekt: Arkitema
Areal: 13000 m2
Udførelsesperiode: 2009
Henkel er oprindeligt en sæbefabrik bygget først i 1900-tallet som en for datiden klassisk industribygning i røde tegl og med enkle, jernsprossede vinduespartier. Fabriksbygningen er bevaringsværdi, og vi har nu renoveret og indrettet industribygningen til kontor og erhverv. Renoveringen er sket dels med respekt for bygningens iboende robusthed og rå historiske udtryk, dels som en opgradering af bygningen, så den nu fremstår som et attraktivt og nutidigt kontor- og erhvervsmiljø. Sloth Møller har varetaget ingeniørrådgivningen inden for konstruktioner, anlæg og kloak.
FRÆSEHALLEN
________________________________________________________________________________________
Bygherre: De Forenede Boligselskaber
Arkitekt: TNT arkitekter
Øvrige: Esbensen A/S
Udførelsesperiode: 2008
Den gamle Fræsehal på FL-Smidth grunden har tidligere været anvendt til industri og skulle renoveres og omdannes til en moderne bygning som kunne huse let erhverv,
Det var lidt af en udfordring at omdanne Fræsehallen til et kontorvenligt rum, da hallen stod med rå beonoverflader, høj lofthøjde og meget store uafskærmet vinduespartier. Hallen som kan rumme ca. 90 arbejdspladser med tilhørende kantine, møderum og toiletterr blev disponeret med fokus på fleksibilitet, åbenhed, men alligevel med mulighed for at forskellige fimaer kunne etablere sig med lidt privatliv. Der blev lagt vægt på arbejdsmiljø hvor der var fokus på akustisk lydregulering og lyddæmpning, CTS-styret solafskærmning samt dagslysstyring på belysning. Bygningen er nu blevet en arbejdsplads hvor især lydniveauet og indeklimaet imponerer de besøgende. Sloth Møller har projektetet konstruktioner og ført tilsyn.
KOMPANIET, SØNDERBORG
________________________________________________________________________________________
Bygherre: Kompaniet
Arkitekt: Jakob Clausen
Entreprenør: MT Højgaard A/S
Øvrige: Esbensen A/S
Projektsum: 29 mio.
Udførelsesperiode: 2006
Bygerrerådgivning samt projektering af bærende konstruktioner op tilbygninger af lager og kontorer.
Sloth Møller A/S har bistået Kompaniet som bygherrerådgiver samt projektering af bærende konstruktioner på tilbygning af ca. 3400 m2 lager samt ca. 1000 m2 kontorer samt udenomsarealer.
SPEDITION CHRISTENSEN
________________________________________________________________________________________
Bygherre: Spedition Christensen A/S
Entreprenør: Chr. Johansens Eftf. A/S
Areal: 2600 m2
Projektsum: 14 mio.
Udførelsesperiode: 2008
Sloth Møller har i forbindelse med opførelse af ny kontor og lagerbygning bistået bygherren med råd og vejledning. Huset består at kontorer i 2 etager samt lagerbygning med læsseramper. Bygningen er opført som elementbyggeri.
|