LYSTRUP KLUBHUS
________________________________________________________________________________________

     Bygherre: Aarhus Kommune
     Arkitekt: Cebra A/S
     Entreprenør:
     Øvrige: Esbensen A/S
     Projektsum: 10 mio.
     År: 2011






Sloth Møller og Esbensen har i juni 2010 vundet konkurrencen vedr. projektering af Klubhus i Lystrup, ved Aarhus i samarbejde med Cebra. Konkurrencen er udbudt af Aarhus Kommune, Sport & fritid. Esbensen er energirådgivere på projektet og projekterer desuden bygningstekniske installationer mens Sloth Møller projekterer konstruktioner og anlæg. Der er i processen stor inddragelse af bygningens daglige brugere, for at sikre dem et optimalt byggeri.

Klubhuset er et demonstrationsprojekt, som har til mål at reducere energiforbruget og være CO2 neutralt.
Projektet skal tjene som inspiration og retningsgivende for Århus Kommunes grønne profil, som viser vejen for kommunens hensigt om at være CO2 neutral i 2030.
Materialer vælges ud fra tanken om CO2 forbrug med henvisninger til princippet ”vugge til vugge”

Klubhusets terrændæk består af et tykt lag muslingeskaller, ydervægge beklædes med træ, som beskyttes af husets tagudhæng, og indvendigt opføres vægge i genbrugstegl. Huset isoleres med papir-uld, og isoleringstykkelser afspejler årstidsbestemt anvendelse af omklædningsrum. De lokaler, der kun bruges om sommeren, lukkes således ned i vintersæsonen.

Elforbrug dækkes af solceller, men der til varme anvendes lavtemperaturfjernvarme.
Solfangere sørger for varmt vand til de mange brusere og overskydende varme lagres i et sandlager under bygningen, hvilket minimerer varmetab og opvarmer det kolde vand

                                                                                                                                                                                                      


ATLETION
________________________________________________________________________________________

     Bygherre: Åhus kommune
     Arkitekt: BBP arkitekter
     Entreprenør: Hoffmann A/S
     Øvrige: Esbensen A/S
     Projektsum: 23 mio.
     År: 2010






Ombygning af Atletion, Århus Stadion

Sloth Møller varetager sammen med BBP Arkitekter og Esbensen projektering af ombygning på Atletion, Århus Stadion. Der udføres nye VIP-faciliteter og toiletter i den ældre stadionhal ved selve stadion - samt in-load faciliteter til koncertarrangementer i den nyere hal. Sloth Møller projekterer konstruktioner og afløb, og har desuden stået for boreprøver i forbindelse med jordbundsundersøgelser. Ombygningen i VIP-området består bl.a. i udskiftning af dele af tagkonstruktionen ved udskiftning og forstærkning af eksisterende stålspær.
 
 
                                                                                                                                                                                                      


RYPARKEN SKØJTEHAL
________________________________________________________________________________________

     Bygherre: Københavns Kommune
     Arkitekt: PLH Arkitekter A/S
     Entreprenør: MT Højgaard
     Øvrige: Esbensen A/S
     Projektsum: 65 mio.
     År: 2009






Hallen opføres i forbindelse med Ryparken Idrætsanlæg og skal erstatte den nuværende Østerbro Skøjtehal. Hallen vil kunne rumme 2000 tilskuere. Et af målene med projektet er, at hallen skal opfylde kravene til lavenergiklasse 2, når man ser bort fra driften af selve isanlægget. Hallen skal rumme faciliteter for såvel ishockey som kunstskøjteløb og short track hurtigløb. Konstruktionerne udføres som stålrammer med let facade og let tag.  Hallen bygges sammen med en sidebygning, der indeholder forskellige faciliteter såsom omklædning, depoter, teknik og træningsrum. Sloth Møller forestår projekteringen af bærende konstruktioner samt geotekniske undersøgelser på grunden.
                                                                                                                                                                                                      


HØRNING HALLEN
________________________________________________________________________________________

     Bygherre: Hørning Kommune
     Arkitekt: BBP arkitekter A/S
     Entreprenør: Brdr. Thyboe
     Øvrige: Esbensen A/S
     Projektsum: 25 mio.
     År: 2008






Metodeudvikling for nytænkning indenfor renovering af danske sportshaller - fremtidens idrætsbyggeri.

Sloth Møller har som en del af opgaven, deltaget i en række workshops, der har til formål at afdække nutidens og fremtidens behov til idrætsanlæg. Der er i projektet lagt stor vægt på åbenhed mellem de forskellige aktivitetsrum, så der bliver skabt en fælles følelse mellem de udøvende. Hallen blev inddraget som eksempel til konkurrencen Forny-din-hal. Udbygning af eksisterende halbyggeri, der giver mulighed for en lang række idræts- og kulturaktiviteter hvor de omkringliggende omgivelser er udnyttet til fulde og skaber en helhed mellem inde og ude. Den nye tilbygning danner ramme som udgør et samlingssted med bred appel til de lokale borgere, unge og ældre, aktive og tilskuere. På denne opgave har Sloth Møller varetaget projektering af bærende konstruktioner og fundering samt anlæg.  
                                                                                                                                                                                                     


MASTERPLAN - GENTOFTE SPORTSPARK
________________________________________________________________________________________

     Bygherre: Gentofte Kommune
     Arkitekt: Jensen+Jørgensen+Wohlfeldt
     Entreprenør:
     Øvrige: Esbensen A/S og Morelli A/S
     Projektsum: 200 mio.
     År: 2007






Opgaven bestod i  at udarbejde en overordnet plan (infrastruktur mv.)  for udvikling af et eksisterende idrætsanlæg til en ny sportspark i Gentofte. Sportsparken skal rumme flere af nutidens sports- og idrætsaktiviteter. Masterplanen var samtidig udarbejdet som et konkurrenceprogram, der skal danne grundlag for en arkitektkonkurrence. Endelig giver masterplanen input til en ny lokalplan, og der er udarbejdet et budget for kommunens investeringsplaner i forbindelse med anlæggelse af sportsparken.