Get Adobe Flash player

Job i det værdsættende rum

Sloth Møller er efterhånden en gammel kending i faget. Faktisk har vi mere end 50 år på bagen, men vi har tænkt os at blive meget ældre. Og det kan vi med din hjælp. Selv om vi medarbejdere nærmest ikke er til at sparke ud, når vi først har oplevet den specielle Sloth Møller kultur, har vi løbende brug for nye ansigter, der kan pille vaner fra hinanden og puste nye metoder og liv ind i hverdagen. Meeeeen …

Tid til en lur
… du skal være frisk på at arbejde på en måde, hvor vi hjælper hinanden. I Sloth Møller arbejder vi i det, vi kalder det værdsættende rum. En kultur, hvor vi anerkender, at man ikke altid kan være glad altid, men er åbne over for hinanden. Har du behov for en lur, så tag en lur! Ikke fordi du er doven, men fordi du er træt. Det samme gælder, hvis du er forsinket med et projekt. Så skal du ikke undskylde, men tænke: Hvordan når vi det så sammen? Hvis du har gjort det bedste, kan du jo ikke gøre mere.

På med de positive briller
Vi har droppet den formelle projektledelse men kigger i stedet på de mennesker, der skal kunne arbejde sammen om projekterne. Det stiller store krav til åbenhed. Åbenhed over for nye forslag, måder at gøre tingene på, humør, empati og engagement. Glem alt om ”det kan man ikke”. Hvis noget ikke virker, så gør noget andet. Efter hvert projekt evaluerer vi arbejdet under devisen: ”Hvad var det, der gik godt”. Vi tvinger os til at have de positive briller på og taler derfor heller ikke om maksimal indtjening, men optimal indtjening. Fordi vi sætter os selv som medarbejdere i centrum.

Vi tror på, at et fantastisk kollegaskab giver fantastiske kunderelationer!  

Læs også hvad vi forstår ved en rigtig ”Sloth Møller” her

Søg uopfordret

Vi har allerede mange ”Sloth Møllere” på samvittigheden, men de er med sikkerhed ikke de sidste. Vil du være en del af det jordnære selskab, skal du ikke tøve med at sende os din uopfordrede ansøgning.

Fortæl os om dig selv, dine spidskompetencer, ideer og ønsker til en god kollega.

Vi glæder os til at høre om dig, så send en mail til direktør, Jørgen Plauborg, jp@sloth-moller.dk



"En virksomhed som vores skal tænke nyt. Derfor tager vi løbende nye folk ind og prøver hele tiden at provokere hinanden til at blive uerstattelige på hver vores fagområder"


Gert Schneider, partner