Get Adobe Flash player

Historien bag

På årets første dag kaster Erik Sloth Møller sig i 1957 ud i sin personlige drøm. Han lægger grundstenen til det, Sloth Møller er i dag. Som han selv siger det til firmaets 25 års fødselsdag:
”Jeg skønnede, at der var beskæftigelse til én selvstændig rådgivende ingeniør – for om ikke andet, kunne den halve arbejdstid da nok udfyldes – og så i øvrigt være sparsommelig”. Jobbet som rådgivende ingeniør startede som et bierhverv for Erik, men i dag beskæftiger firmaet 50 mand. Det har afdelinger i Sønderborg, Odense, Århus og København og med afdelinger i Vietnam og Bangladesh har firmaet udvidet forretningen internationalt. 

Sloth Møller gennem årene

1957– Erik Sloth Møller grundlægger Sloth Møller
1959– Medarbejderskaren fordobles fra én til to ingeniører. Dagligstuen bliver for trang, og der opføres et anneks i baghaven. Halvdelen af arbejdsopgaverne udføres i Sønderborg, resten i det nære opland.
Arbejdsopgaverne består af tilbygninger til lokale virksomheder samt byggemodning ved parcel- og sommerhuse. Andelsboligforeninger i Sønderborg og omegn melder sig som nye kunder. 
1960 – Opgaverne bliver større, og der er behov for en tredje ingeniør. Nye opgaver som statikberegninger af stål- og jordbetonkonstruktioner, jordbundsundersøgelser og geoteknik kommer til. Erik opdyrker speciale i kornsiloer, inden det bliver populært med ensilering og industrialiseret kunsttørring. 
1962 – Flere medarbejdere kommer til, og firmaet flytter i nye lokaler på Sundsmarksvej 1. 
Danfoss og Bryggeriet S.C. Fuglsang bliver faste storkunder. 
1970 - Firmaet flytter til nybygget tegnestue på Møllegade 54-56, hvor bygningen deles med den faste samarbejdspartner Ingeniørfirmaet Mortensen og Esbensen. Firmaet omdannes til aktieselskabet Sloth Møller A/S. Firmaet deles op i to afdelinger – Konstruktion og anlæg. Erik Sloth Møller har ansvaret for anlæg, mens sønnen Peter Sloth Møller bliver ansvarlig for konstruktion. 
1974 – Miljøloven betyder, at Sloth Møller samme år udarbejdede spildevandsplaner for Augustenborg og Sydals Kommuner 
1976 - Firmaet involveres i bygningen af renseanlæg i Sønderborg og Fynshav. Antallet af opgaver stiger fra 149 i 1975 til 230. 
1977 – Der bygges en tilbygning med kontor og laboratorium til analyse af jordbundsprøver. 
1979 – Firmaet beskæftiger nu 22 medarbejdere og køber egen borevogn af mærket Toyota. 
1980 – Svigtende helbred får Erik Sloth Møller til gradvist at trække sig ud af det daglige arbejde. Peter Sloth Møller bliver administrerende direktør, Erik Blak Nielsen overtager konstruktionsområdet, og Christen Bonde får ansvaret for anlæg. Geoteknik bliver udskilt i en selvstændig afdeling under ledelse af Leif Thomsen. Oliekrisen kræver i perioden 1979-1982 tre afskedigelser på grund af et fald i opgaver. Sloth Møller tager et nyt middel i brug mod krisen – licitation. Efter Tysklands genforening kommer der gang i byggeriet, men Sloth Møller lander blot én stor opgave – Et plejehjem i Neumünster.
1993– Erik Blak Nielsen bliver adm. direktør, Peter Sloth Møller bliver konsulent, Jørn Plauborg bliver ansvarlig for konstruktion og Gert Schneider for anlægsafdelingen. 
1998 – Firmaet opkøber Geoteknik i Odense.
2001–  Jørn Plauborg tiltræder som direktør. Poul Nissen tiltræder som sektionsleder for konstruktionsafdelingen. Firmaet etablerer kontor i København. Firmaet opstarter sine internationale aktiviteter under ledelse af Gert Schneider.
2007 – Firmaet får kontor i Århus og i Dhaka, Bangladesh, hvor opgaven består i rensning af spildevand fra tekstilvirksomheder. 
2008 – Firmaet får kontor i Ho Chi Minh City, Vietnam, hvor opgaven går ud på at konstruere spildevandsrenseanlæg til industrien.  
2009- og frem … nye kontorer i Danmark bliver en mulighed, og udenrigs rettes interessen mod afrikanske kontinent.