Bygherrerådgivning

Bygherrerådgivning

Som bygherrerådgivere ser vi os selv som bygherrens tætte sparringspartner, der i dialog identificerer behov og planlægger bygherrerådgiverindsatsen

 

RÅDGIVNING GENNEM ALLE FASER

Som bygherrerådgivere bliver vi tilknyttet projektprocessen fra de indledende tanker og idéer hos bygherren. SlothMøller har gennem hele vores virke som ingeniørrådgivere, også varetaget rollen som bygherrens nærmeste rådgiver. De senere år, har vi styrket vores kompetencer betragteligt indenfor området - og bygherrerådgivning er blevet en del af vores kerneydelse. Rådgivningen omfatter alle ingeniørtekniske fagområder, ligesom vi også varetager rollen som overordnet koordinerende bygherrerådgiver, herunder også udbudsadministration.

Konkret omfatter vores ydelser ifm. bygherrerådgivning, bl.a. følgende:

  • Indledende registreringer og opmålinger
  • Tekniske screeninger
  • Indledende jordbunds – og miljøanalyser (IAD)
  • Deltagelse ved workshops ifm. indledende designprocesser
  • Brugerinvolvering
  • Fastlæggelse af udbudsstrategier
  • Udarbejdelse af udbudsmaterialer
  • Bedømmelser og kontraheringer
  • Bygherretilsyn ifm. udførelse
  • Gennemførelse af performancetests
  • Afleveringsforretninger, 1 – og 5-årseftersyn

Som bygherrerådgivere ser vi os selv som bygherrens tætte sparringspartner, der i dialog identificerer behov og planlægger bygherrerådgiverindsatsen. Afhængigt af hvilken rolle vi varetager i bygherrerådgiverteamet - om vi er koordinerende bygherrerådgiver eller underrådgiver, tilretter vi naturligvis vores ydelse derefter. Som koordinerende bygherrerådgiver opfatter vi vores rolle i forløbet som medspilleren og bindeleddet, der tænker helhedsorienteret, og som bidrager med kompetente input til alle parter, men samtidig ikke glemmer, at vi selvfølgelig primært skal sikre bygherrens interesser. Vi udfordrer alle parter i forløbet via kompetente spørgsmål og ideer, for at sikre det bedst mulige projekt.

Vores faglige kompetencer bringes i spil – både som bygherrerådgiver i de indledende faser – men også ved at trække på vores erfaringer som totalrådgivere, og derved hjælper til at sikre et smidigt samarbejde mellem den til de pågældende opgaver valgte rådgiver og entreprenør.

Vi ser det som vores opgave, at sikre et højt fagligt niveau i udbudsmaterialet qua vores faglige kompetencer, men naturligvis lige så vigtig i det færdige byggeri

Vi har samlet en stor del af vores referencer på de større opgaver i vores projektoversigt - sortér på 'BHR' her

 

RAMMEAFTALE MED BYGNINGSSTYRELSEN

Gennem de senere år, er en større del af vores bygherrerådgivningsopgaver høstet ifm. en rammeaftale for Bygningsstyrelsen, som vi indgår i via Arkitema Architects som fast rådgiver på ingeniørfag. Rammeaftalen er vundet af to omgange - senest primo 2018 og løber i en periode på to år, med mulighed for forlængelse i yderligere to år. En stor del af opgaverne vedrører ombygninger i diverse statslige bygninger, afledt af den store geografiske udflytning af statslige styrelser. Augustenborg Slot er én af de mere markante opgaver - slottet skal fra 2019 huse 400 medarbejdere i Landbrugsstyrelsen samt Fiskeristyrelsen. Slottet er fredet, og ombygningsarbejdet udføres derfor efter en godkendt plan fra Slots- og Kulturstyrelsen.

Læs mere om projektet her

 

UDVIKLING AF PERFORMANCETESTS FOR BYGNINGSSTYRELSEN

En afledt opgave ifm. den første rammeaftale fra 2014 omfattede deltagelse i udvikling af Bygningsstyrelsens 'Performancetest' - en test som for nuværende anvendes på alle styrelsens byggeprojekter. Testen består af metoder til, i praksis at sikre overholdelse af opstillede mål for energiforbrug og sikre funktionaliteten af og samspil med de tekniske installationer i bygninger ved idriftsætning af bygningen. Hovedidéen bag metoden er, at målinger og tests i forbindelse med ibrugtagning af byggeriet skal sikre bygherren en garanti for mangelfri drift og lavt energiforbrug fra dag 1. Energiforbruget sikres ved at dokumentere effektiviteten af komponenter og systemer. Parametrene sandsynliggøres i projektering og kontrolleres ved målinger. Testen blev udviklet sideløbende med tilblivelsen af OU44 på SDU i Odense - et projekt som vi tillige var tekniske bygherrerådgivere på.

Læs mere om projektet her