2019-01-31
Kort før jul, fik vi den glædelige nyhed, at vi er blevet udvalgt som ingeniørrådgiver på projektet omkring etablering af en ny hovedindgang til Den Gamle By i Aarhus.
Det er et virkelig spændende og udfordrende projekt, som vi glæder os rigtig meget til at tage hul på - derudover er vi selvfølgelig overordentligt stolte af at være med til at livagtiggøre en bygning, som kommer til at tegne én af Aarhus' vigtigste kulturelle institutioner udadtil.
Konkurrencen var indbudt - og vi konkurrerede bl.a. på at aflæse CUBO's indledende arkitektprojekt - og analysere og "pinpointe" tekniske udfordringer og optimeringsmuligheder. Det gjorde vi heldigvis tilstrækkelig godt til, at vi blev udvalgt til at fortsætte processen.
I bedømmelsesrapporten er bl.a. lagt vægt på:
"Tilbuddet fra SlothMøller beskriver en fin dialogbaseret proces med fokus på integreret samarbejde, tidlig inddragelse og har et stort fokus på at honorere ambitionsniveauet som er udstukket i udbudsmaterialet. Herudover demonstrerer, SlothMøller at de har været gode til at afkode CUBOs projekt og analytisk opstiller en række reelle og velovervejede opmærksomhedspunkter, som skal bearbejdes og/eller udfordres tidligt i forløbet"
Vores egen projektleder Lasse - har fortalt lidt om, hvor glade vi egentlig er for det hele - læs det her
Vi ser frem til det videre forløb, og takker CUBO for lån af de flotte visualiseringer