DGNB Præcertificering til Overlund skole

DGNB prækvalificering

2020-11-06

Den nye folkeskole, Lysningen, som er under opførelse i bydelen Overlund i Viborg, bliver præcertificeret til DGNB-guld. Her er tale om et spændende bæredygtigt byggeri med træ som det primære materiale og et byggeri, der i høj grad spiller sammen med områdets natur.

Vores dygtige konsulenter inden for bæredygtighed har arbejdet hårdt med dette projekt og det er derfor dejligt at se, at projektet, på baggrund af de aktuelle forudsætninger, klarer sig pænt på tværs af alle 5 kvaliteter i DGNB-systemet. Der opnås især flotte point inden for proces, hvor der allerede fra starten har været stort fokus på bruger- og borgerinddragelse gennem forskellige aktiviteter og via flere forskellige platforme.

DGNB-processen fortsætter efter opnået præcertificering frem mod den endelige certificering i forbindelse med, at bygningen står færdig (forventeligt 2023). Bygherre Viborg kommune ønsker bygningen certificeret til guld i forbindelse med den endelige certificering.

Inden for DGNB-processen varetager vi hos Sloth Møller rollen som DGNB-konsulent, idet rollen som auditor varetages af Etos Ingeniører.

Som en del af præcertificeringsprocessen, har DGNB-teamet holdt spændende oplæg for både bygherre, arkitekt og ingeniører for at fortælle om DGNB-systemet, hvordan processen kommer til at forløbe med hensyn til dokumentationsindsamling, præcertificering og certificering m.m.

Hele teamet på dette projekt glæder sig til det videre arbejde med og de spændende processer omkring certificeringen. Ønsker du at høre om muligheden for certificering af et kommende projekt? Kontakt os gerne på tlf. 73 42 31 31

Visualiseringer: Arkitema Architects

Ydelse: Underrådgiver med totalrådgivning på samtlige ingeniørfag.