Flot nyt digeanlæg ved den historiske Poppelallé i Aabenraa

Historisk område og kendetegn for Aabenraa bevares

2020-06-26

Den 70 år gamle poppelallé ved Dyrskue-/Ringriderpladsen i Aabenraa har måttet lade livet på grund af alder, da træerne, der har flankeret vejen i alle 70 år, er udslidte og skal skiftes.

Hos SlothMøller har vi projekteret og været byggeleder på et nyt og større digeanlæg, der tager højde for øgede nedbørsmængder. Anlægget er nu etableret og sået til med græs, men der går dog tid før de nye poppeltræer bliver plantet og igen kan nydes, da jorden først skal have tid til at sætte sig.

Denne fremgangsmåde sikrer at dette historiske område i Aabenraa bevares og også fortsat vil være et kendetegn for byen.

Indtil træerne igen kommer op, kan de skarpe linjer i projektet og selve diget nydes.

Vil du vide mere? Kontakt os gerne på tlf. 73423131

På dette projekt har vi samarbejdet med landskabsarkitekter fra Schønherr A/S og entreprenør Otto Chrestensen A/S.