Birkelunden, 2018

Bofællesskab

SlothMøller projekterer 12 boliger i Brabrand ved Aarhus til personer med fysiske og psykiske handicap, sammen med PN Erhvervsbyg og Østergaard Arkitekter

PROJEKT
Bofællesskabet Birkelunden, en ny afdeling under Boligselskabet Birkedalen, har i totalentreprise, udbudt opførelse af nybygning med 12 boliger til personer med fysisk og psykisk handicap med tilhø-rende fællesarealer og servicearealer. Nybygningen opføres indenfor rammerne af lov om støttet ældreboligbyggeri. SlothMøller har vundet opgaven med PN Erhvervsbyg som totalentreprenør og Østergaard Arkitekter.

YDELSE
SlothMøller har i konkurrencefasen stået for beskrivelsen af de tekniske principper og skal varetage projektering, tilsyn og opfølgning indenfor alle discipliner; Fokuspunkterne i projektet har været at skabe enkle og robuste løsninger, der giver optimal balance mellem de modpoler der kan være i at skabe optimale konditioner for brugerne - og samtidig sikre reducerede omkostninger og ressourdermed højere energieffektivitet på anlæggene.
Valg af konstruktionsmaterialer og -opbygninger er truffet med henblik på at understøtte bygningens arkitektoniske principper og respektere ønskerne i byggeprogrammet vedr. bestandighed, overflader og lydisolation. Der er i valget af materialer og principper ligeledes lagt stor vægt på at opnå regelmæssighed og gentagelseseffekt i konstruktionselementer og -detaljer. Dette medfører et rationelt byggeforløb og reducerer fejlmuligheder, vedligehold og risiko for kuldebroer og kondens.
I alle opholdsrum etableres mekanisk ventilation, for at sikre et tilfredsstillende indeklima både i boligerne, fællesområderne. Den mekaniske ventilation, som giver et stabilt og komfortabelt indeklima, er gennemtænkt med gode indreguleringsmuligheder, således at der ikke opleves træk.
Derudover vælges materialer der er indeklimavenlige og er mærket med Dansk Indeklima Mærkning (DIM).

 

BYGHERRE Boligselskabet Birkedalen

ENTREPRENØR PN Erhvervsbyg

ARKITEKT Østergaard Arkitekter

ENTREPRISEFORM Totalentreprise

AREAL ca. 840 kvm.

ANLÆGSSUM ca. 13 mio. kr.

UDFØRELSE 2018-2019

VISUALISERINGER Udført af Arkitektfirmaet Gorm Nielsen